Nyheder

Nordic Health Institute søger behandlere til innovativ smertebehandling

Er du praktiserende fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske, og har du lyst til at arbejde med individer med længerevarende smertetilstande? Læs mere herunder og tilmeld dig vores infoaftener i København og Aarhus som finder sted i juni.

Hos Nordic Health Institute (NHI) søger vi dygtige og fagligt nysgerrige eksterne behandlere til at indgå i vores landsdækkende behandlernetværk. Du skal have lyst til at arbejde med et fokus på evidensbaseret praksis, som vores behandlingskoncept er funderet i.

Konceptet bygger på en bio-psyko-social tilgang til klientens smerteproblematik, med et specielt fokus på moderne smerteforståelse, klientbaseret smerteundervisning og afhjælpning af smerteadfærd. Vi arbejder forskningsbaseret med et helhedsorienteret menneskesyn og leverer innovative løsninger af høj kvalitet, som er designet til at udøve en vedvarende forskel hos den enkelte klient.

Konceptet henvender sig til individer med længerevarende smerte, med en dokumenteret effekt i behandlingen af disse. Inden opstart af et ethvert klientforløb udfyldes et online spørgeskema som analyseres af vores specialister. Resultaterne vil herefter blive brugt i fremtidige konsultationer til forståelse af kompleksiteten bag vores klienters smertesituation.

NHI er en voksende virksomhed, og derfor søger vi nu skarpe hoveder, som har interesse i at arbejde ud fra et evidensbaseret grundlag og dermed gøre en forskel.

Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver:

  • At modtage klienter fra NHI.

  • At foretage evidensbaserede konsultationer med fokus på klientbaseret smerteundervisning.

  • At holde dig opdateret med relevant forskning inden for området.

  • At deltage på NHI's halvårlige behandler-workshops i moderne smerteforskning.

Vi forventer at du er/har:

  • Uddannet som enten fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske eller lign.

  • Indstillet på udelukkende at arbejde ud fra en evidensbaseret tilgang med de klienter du modtager fra NHI.

  • Eget lokale i behagelige omgivelser.

  • CVR-nummer og godkendt journalsystem.

Det er ligeledes en klar fordel, hvis du allerede har erfaring med at arbejde med klienter med længerevarende smerteproblematikker.

Vi kan tilbyde dig:

  • Mulighed for at modtage pre-screenede klienter ud fra NHI's koncept. Vi har aftaler med flere forsikringsselskaber.

  • Mulighed for at dygtiggøre dig inden for den evidensbaserede tilgang til smerterehabilitering.

  • Mulighed for at deltage på kurser og workshops inden for smertevidenskab.

  • At blive en del af et team af engagerede, initiativrige og fagligt kompetente behandlere.

Interesseret? 

Har du spørgsmål, eller er du interesseret i at høre mere, så kontakt os på info@nordichealthinstitute.com eller på telefon: 71747272.

Vi holder også infoaftener, hvor du har mulighed for at høre mere omkring NHI, konceptet, forventninger til dig som ekstern behandler mm. Tilmelding til infoaften sker på info@nordichealthinstitute.com.

De næste infoaftener i København og Aarhus er planlagt til at finde sted i juni 2018 - nærmere datoer følger.

 

KarriereNW